Sep 22, 2017
Home » CSR People Prize » Arriva og Scaniro vinder årets CSR People Prize!
Arriva på scenen for at modtage CSR People Prize 2014

Arriva og Scaniro vinder årets CSR People Prize!

En jobfabrik for udsatte ledige og en rullende sundhedsbus er blandt initiativerne, som  udløser årets CSR People Prize til virksomhederne Arriva og Scaniro.

CSR People Prize er d. 30. oktober blevet uddelt ved CSR Awards 2014 i Holstebro af H. K. H. Prins Joachim. Arriva, der gør sig inden for forskellige typer af transport, vinder i kategorien virksomheder med over 100 ansatte, mens den nordjyske stålvirksomhed Scaniro vinder i kategorien med under 100 ansatte.

Scaniro prioriterer lokalsamfundet
Juryen bag CSR People Prize fremhæver Scaniros tiltag JobFabrikken, hvor der skabes job til lokalsamfundets udsatte ledige, som en væsentlig årsag til, at den nordjyske virksomhed kan hjemtage CSR People Prize.

For Scaniro er gevinsten, at virksomheden får løst en række produktionsopgaver, som førhen lå i Kina, men de er nu trukket hjem til Danmark og bliver løst i JobFabrikken.

”Her på Scaniro arbejder vi ikke med CSR for anerkendelsens skyld, men fordi vi synes, at det er det rigtige at gøre. Både for den enkelte ansatte, men også for det lokalsamfund, som vi sætter så stor en pris på at være en del af,” siger Michael Ranch Kornum, direktør for Scaniro.

Hent pressemeddelelsen Scaniro hædret for at skabe jobs til udsatte. Læs også den fulde vinderbegrundelse her: Scaniro A/S vinderbegrundelse.

Se interview med en overvældet direktør Michael Ranch Kornum lige efter prisoverrækkelsen:

Prisen anerkender Arriva som foregangsvirksomhed
Juryen fremhæver Arriva som en foregangsvirksomhed, der går forrest på en lang række områder, når det gælder virksomhedernes sociale ansvar.

Et af de mange tiltag er et mangfoldighedsboard bestående af 21 medarbejdere, der mødes to gange om året for at diskutere, hvordan Arriva kan blive bedre til at arbejde med emner som køn, etnicitet, alder, handicap og seksuel orientering.

Et andet mangfoldighedsinitiativ er et uddannelsesforløb, hvor nydanske kvinder uddannes som buschauffører med henblik på, at de senere kan blive ansat i Arriva. Kvinderne, som indgår i uddannelsesforløbet, får desuden en kollega som mentor, der kan hjælpe dem godt i gang på arbejdspladsen.

Og et tredje blandt endnu flere tiltag er, at Arriva har indrettet en gammel bybus som rullende sundhedscenter, der kører rundt til alle virksomhedens afdelinger, hvor medarbejderne tilbydes sundhedstjek fra de to sundhedsfaglige konsulenter, som rejser med bussen rundt.

”At tage et socialt ansvar er en del af vores værdigrundlag, og det er en del af den måde, vi vil drive vores forretning på. Og vi kan se, at det giver værdi til Arriva at have glade medarbejdere, som også har et godt helbred,” siger Marianne Bøttger, direktør for Corporate Affairs hos Arriva og medlem af VFSA.

Hent pressemeddelelsen Arriva vinder pris for sit omfattende sociale ansvar. Læs også den fulde vinderbegrundelse her: Arriva Danmark A/S vinderbegrundelse.

Se interview med direktør for corporate affairs Marianne Bøttker dagen efter, at hun sammen med sine kolleger modtog priserne CSR People og CSR Diversity:

VFSA uddeler CSR People Prize for at hylde de virksomheder i Danmark, der gør en ekstraordinær indsats for at udvise socialt ansvar overfor både medarbejdere og lokalsamfund.

Læs mere om CSR People Prize.

Se billeder fra CSR Awards 2014.

About vfsa

vfsa
Christina Schultz er Sekretariatsleder for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som består af toneangivende danske erhvervsledere. VFSA tror på, at socialt ansvar betaler sig og arbejder målrettet på at sætte socialt ansvar på dagsordenen, både i det politiske system og hos danske virksomheder.

Check Also

Tillykke til ISS og Logistikkompagniet

CSR People Prize går i år til ISS og Logistikkompagniet. At være en del af …

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *