Sep 22, 2017
Home » Unge » BLOG//Drop skepsissen over for jobcentrene!
Modelfoto: Ung og projekt Route25
I projekt Route25 samarbejder kommuner og virksomheder om at hjælpe unge i job (modelfoto).

BLOG//Drop skepsissen over for jobcentrene!

VFSA og Cabis ungeprojekt Route 25 er slut, men erfaringerne skal leve videre. Det kræver bl.a., at vi fra virksomhedernes side går med åbent sind ind i et samarbejde med jobcentrene.

Virksomhederne har et medansvar for det samfund, vi er en del af, og der er ingen tvivl om, at det kommer alle til gode, hvis vi får udsatte unge med på arbejdsmarkedet.

For virksomhederne er der den ekstra gevinst, at de unge, som i dag går ledige og kæmper med problemer, kan blive medarbejdere i en fremtid med mangel på arbejdskraft.

Der er derfor ingen grund til at tøve, hvis man som virksomhed bliver kontaktet af jobcentret, som vil samarbejde om at hjælpe en ung fra ledighed og frem mod job og uddannelse. Faktisk burde virksomhederne selv tage teten og kontakte jobcentret!

Nøgleordet er tæt samarbejde
På vegne af Falck og VFSA har jeg været formand for styregruppen i projekt Route25, hvor de tre kommuner Odder, Egedal og Ikast-Brande har samlet tværfaglige teams med deltagere fra alle de relevante forvaltninger i et samarbejde med lokale virksomheder om at hjælpe unge videre.

Projektet har vist, at alle parter vinder ved at arbejde tæt sammen. De unge går en lysere fremtid i møde, kommunerne opnår en stærk intern sammenhæng og får deres borgere ud af offentlig forsørgelse, mens virksomhederne får medarbejdere og tager en tørn til fordel for lokalsamfundet.

Så selvom alle kender historierne om, at jobcentre er bureaukratiske, og at det er bøvlet at samarbejde med dem, så behøver det ikke at være sådan.

Så, kære kolleger i virksomhederne: Tag fat i jeres lokale jobcenter, og se, hvad I kan gøre og vinde ved at samarbejde om unge udsatte!

Se interview med Lars Vester Pedersen om erfaringerne fra projekt Route25:

About Lars Vester Pedersen

Lars Vester Pedersen
Lars Vester Pedersen er redningsdirektør i Falck Danmark A/S og desuden næstformand i VFSA. Lars brænder især for udsatte unge – unge med forskellige lidelser eller unge, der bare på en eller anden måde er kommet skævt i gang med livet.

Check Also

Lån en topleder – VFSA tilbyder debattører om socialt ansvar til dit Folkemøde-arrangement

Både virksomhed og samfund vinder, når virksomheder tager et socialt ansvar og skaber jobs til …

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *