Nov 22, 2017
Home » medlemmer » BLOG//Målbar CSR er vejen ud af varm luft
Afdelingschef Annette Schandorph fra ISS Danmark fortæller om ISS' strategiske arbejde med CSR-måling

BLOG//Målbar CSR er vejen ud af varm luft

Flere indlæg på første dag af CSR Awards 2014 gik i retningen af, at der skal mere realisme, kritisk sans, måling og handling til, hvis CSR fortsat skal tages alvorligt.

Vi er langt fra at begrave snakken om CSR og socialt ansvar som, netop, snak. ”CSR is not dead”, konstaterede professor Katherine Richardson således på sit oplæg ved CSR Awards 2014 i Musikteatret i Holstebro d. 30. november. Men skal CSR genvinde pusten, er der brug for i højere grad at arbejde med at kvantificere indsatsen.

Udfordring at finde målepunkter, som er relevante for alle
Samme toner strømmede fra VFSA’s sideevent, hvor afdelingschef Annette Schandorph fra ISS forklarede, hvordan ISS bruger nøgletal strategisk og bestræber sig på at få evidens for effekten af virksomhedens indsats i forhold til forebyggelse, fastholdelse og indslusning af udsatte.

”Det er helt sikkert svært at skabe en benchmarking-model, som giver mening i forhold til forskellige virksomheders behov og værdier. Men det er vigtigt at turde måle på det sociale ansvar. I ISS handler det både om at gøre det klart internt, hvilken værdi indsatsen giver, og om at være klar til at møde forventninger i omverdenen fra fx offentlige kunder om, at vi tager et socialt ansvar.”

Annette Schandorph rundede sit indlæg af med at slå fast, at “CSR er ikke varm luft i ISS – vi kan dokumentere, at det betaler sig.” Derefter blev de ca. 200 deltagere på side-eventen inddraget i en debat om VFSA’s bud på en benchmarking-model.

Fornemmelsen rundt omkring ved bordene var, at det giver god mening at måle på det sociale ansvar, ikke mindst hvis det kan linkes direkte til bundlinjen. Måling kan fx være en øjenåber for flere end de faste Tordenskjolds CSR-soldater, ligesom det kan give en indgang til at få ledelsen med på socialt ansvar, lød det.

Der var på den anden side også bred enighed om, at opgaven er meget svær, først og fremmest fordi det er svært at finde punkter at måle på, som vil være relevante i alle virksomheder. Derfor var stemningen også, at målingen skal være frivillig.

Udstrakt hånd fra ministeren
Ved CSR Awards gav Henrik Dam Kristensen en af sine første optrædener som ny beskæftigelsesminister, og han gjorde det klart, at der er brug for, at virksomhederne tager et socialt ansvar.

Det er som med en malke-skammel, mente ministeren: Der skal tre ben til for at bære vægten, og når det handler om det rummelige arbejdsmarked, udgøres benene af civilsamfundet, det offentlige og, ikke mindst, erhvervslivet.

Se korte interviews med de nominerede, som blev optaget ved CSR Awards, om årsagen til nomineringen og om, hvad det betyder for dem.

About vfsa

vfsa
Christina Schultz er Sekretariatsleder for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som består af toneangivende danske erhvervsledere. VFSA tror på, at socialt ansvar betaler sig og arbejder målrettet på at sætte socialt ansvar på dagsordenen, både i det politiske system og hos danske virksomheder.

Check Also

BLOG//Lad dig inspirere af de nominerede til CSR People Prize

D. 30. oktober uddeles CSR People Prize 2014 i forbindelse med CSR Awards i Holstebro. …

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *