Oct 21, 2017
Home » Nomineringsbegrundelse – Trinity Hotel & Konference Center A/S

Nomineringsbegrundelse – Trinity Hotel & Konference Center A/S

Trinity har i mange år ydet en vedvarende og beundringsværdig indsats over for en bred vifte af udsatte grupper, og det sociale ansvar er en del af virksomhedens DNA. Virksomheden har oprettet et Virksomhedscenter og uddannet en virksomhedsmentor, som bistår kommunen med afklaring af borgere med henblik på at få dem i ordinær beskæftigelse. Der arbejdes tæt med RelationsNetværket om initiativet ’Virksomheder adopterer skoleklasser’, og senest er der aftalt adoption af en skoleklasse med børn med autistiske diagnoser, hvor der arbejdes særligt med at åbne børnenes øjne for, hvordan de kan passe ind på arbejdsmarkedet – uagtet deres anderledes vilkår. Trinity arbejder med en bred vifte af det, de selv kalder ’jordnære CSR-tiltag’, og der arbejdes ud fra devisen ”Vi gir’ af det, vi har”, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved juletræsfester for 120 gæster, der ikke har råd til at holde jul, ligesom man i 10 år gav en gratis uges ferie på hotellet til dårligt stillede enlige mødre og deres børn. Der er desuden fokus på trivsel, og man har et meget lavt sygefravær sammenlignet med branchen.

Link til hjemmeside