Aug 18, 2017
Home » Om CSR People Prize

Om CSR People Prize

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) uddeler CSR People Prize for at hylde de virksomheder i Danmark, der gør en ekstraordinær indsats for at udvise socialt ansvar over for både medarbejdere og lokalsamfund.

Der er lukket for indstillinger til CSR People Prize 2017

Igen i år uddeler VFSA CSR People Prize til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar. Fristen for indstillinger til CSR People Prize 2017 er overskredet.

Læs mere om indstillingen – trin for trin her.

Læs mere om bedømmelseskriterierne her.

Prisuddeling med fokus på socialt ansvar og FN’s Verdensmål

VFSA har siden 1998 uddelt CSR People Prize hvert år, og det er således en af de mest veletablerede CSR-priser i Danmark.

Prisen blev i en årrække uddelt i samarbejde med CSR Fonden og som en del af CSR Awards. CSR Fonden eksisterer ikke længere, og derfor foregår prisuddelingen i 2017 for andet år i træk som et selvstændigt event. Prisuddelingen afslutter således en stor konference med fokus på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og danske virksomheders arbejde med socialt ansvar, som VFSA afholder i samarbejde med Dansk Industri og Global Compact.

Konferencen og prisuddelingen løber af stablen d. 7. november i Industriens Hus i København, hvor H.K.H. Prins Joachim overrækker CSR People Prize til vinderne.

De gode eksempler skal inspirere andre

CSR People Prize uddeles hvert år til to virksomheder, der via konkrete initiativer har vist, at deres sociale ansvar er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner.

Formålet med uddelingen af CSR People Prize er at fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, der skabes, når en virksomhed påtager sig et socialt ansvar i forhold til at forebygge medarbejdernedslidning og arbejdsulykker, samt fastholde og indsluse udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Således ønsker VFSA både at hylde de gode eksempler ved uddelingen af CSR People Prize, samt at bruge disse til at inspirere andre virksomheder til at tage et socialt ansvar.

Hvem kan få prisen?

Alle virksomheder i Danmark – offentlige som private, store som små – der udviser socialt ansvar over for deres medarbejdere og deres lokalsamfund, kan søge CSR People Prize. CSR People Prize uddeles i to kategorier:

  • Mindre virksomheder (under 100 medarbejdere)
  • Større virksomheder (over 100 medarbejdere)

OBS: CSR People Prize kan ikke søges af socialøkonomiske virksomheder. Det skyldes, at prisen er sat i verden for at fremme socialt ansvar blandt kommercielle virksomheder, der ikke allerede har socialt ansvar som deres primære felt og indsatsområde.