Mar 30, 2017
Home » Vindere af CSR People Prize 2016

Vindere af CSR People Prize 2016

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) uddeler CSR People Prize for at hylde de virksomheder i Danmark, der gør en ekstraordinær indsats for at udvise socialt ansvar over for både medarbejdere og lokalsamfund. Prisen er blevet uddelt hvert år siden 1998 i to kategorier: Mindre virksomheder og store virksomheder.

Vinder af CSR People Prize 2016 for mindre virksomheder – Logistikkompagniet ApS

Hos Logistikkompagniet har man formået at koble virksomhedens vækst og fremgang tæt sammen med inklusion af en lang række af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, så denne strategi på én gang er en del af virksomhedens værdigrundlag og forretningsmodel. Virksomhedens evne til at inkludere en bred vifte af personer med fysiske, psykiske og sociale udfordringer er imponerende.

Se juryens fulde vinderbegrundelse

 

Vinder af CSR People Prize 2016 for store virksomheder – ISS Facility Services A/S

ISS har i en lang årrække gjort en imponerende indsats for en bred vifte af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomheden er samtidig i forreste række i forhold til at skabe en kultur omkring virksomheder sociale ansvar i Danmark. ISS er således en foregangsvirksomhed i indsatsen for at finde nye løsninger og modeller for virksomheders sociale ansvar samt i forhold til at bidrage til ny viden på området og synliggøre værdien i arbejdet.

Se juryens fulde vinderbegrundelse