Oct 22, 2017
Home » Unge » Virksomheder er svaret for udsatte unge
NCC er nyeste medlem i VFSA-familien og ser frem til at løfte socialt ansvar højt på dagsordenen.
Virksomhedsskolen er for os i NCC svaret på, hvordan udsatte unge får en uddannelse og plads på arbejdsmarkedet.

Virksomheder er svaret for udsatte unge

Vi skal kunne rumme de unge, som kører sur i uddannelsessystemet, fordi de har brug for andet og mere end blot at sidde på skolebænken. I NCC har vi været med til at etablere Virksomhedsskolen, som er en langt mere praktisk vej til uddannelse, og det har været en succes.

Fra politisk side har der i efterhånden mange år været en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er vi også nødt til at finde alternative veje for de unge – især drenge – som trives bedre med en langt mere praktisk tilgang til uddannelse.

Udsatte unge er et af VFSA’s særlige fokusområder i 2016 og 2017, og i NCC har vi gennem en årrække eksperimenteret med at skabe plads til de unge, som ikke passer ind i skabelonen om, at uddannelse hovedsageligt foregår på skolebænken.

NCC var i 2012 med til at etablere Virksomhedsskolen i samarbejde med, Aarhus Kommune, Århus Produktionsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Aarhus Urban Media Space.

Nødvendigt realitetstjek

I grove træk går Virksomhedsskolen ud på, at unge får lov til at snuse til byggefaget ved at arbejde på en rigtig byggeplads. Skolegangen foregår i en skurvogn direkte på byggeplads, så der er en ganske nær sammenkobling af teorien og de unges praktiske erfaringer fra arbejdspladsen.

Det er den slags realitetstjek, der skal til for at afklare og forberede ung til, om en byggefaglig håndværksuddannelse er noget for dem.

Og virksomhedsskolen er en klar succes. Pr. november 2015 har 131 unge været indskrevet i Virksomhedsskolen, og 19 er endnu i gang. 63 er gået videre til en erhvervsuddannelse, 23 har fået en læreplads og fem har fået job. Det er vi ganske tilfredse med.

Mød Andreas og Thomas, der er elever i Virksomhedsskolen i filmene her.

About Palle Bjerre Rasmussen

Palle Bjerre Rasmussen
Palle Bjerre Rasmussen er direktør i NCC Construction Danmark A/S. Palle er særlig fokuseret på at arbejde med medarbejderkulturen i byggebranchen for derved at forebygge arbejdsskader.

Check Also

Coop sendte stafetten ud på en arbejdsmarkedsrejse i Svendborg

Arbejdsmarkedsrejsen fra ledig til selvforsørgende var hovedtemaet, da VFSAs stafet krydsede Storebælt, og Coop holdt …

One comment

  1. Det er en rigtig god ide med virksomhedsskolen, som vi besøgte for godt et år siden på Aarhus havn. Dygtige medarbejdere og en positiv ånd herskede der.
    Der lyder som meget fine resultater for en gruppe, der har behov for uddannelse “på en anden måde”.
    Grundlæggende er vi nødt til at finde en helt anden løsning til de unge, der ikke orker skolen mere, men som gerne vil lære noget.
    Det er meget fint at i kan få så stor en andel videre i erhvervsuddannelserne. Erfaringerne siger dog at vi konstant har en gruppe unge vel mellem 15 og 20% som ikke får en uddannelse og hvor næsten alle har været i gang med en uddannelse, men opgivet igen
    Vi må finde frem til en uddannelse, der foregår i praksis og få den anerkendt til glæde for de mange som gerne vil være dygtigere, men som gerne i første omgang vil undgå skoleundervisning.
    Vi har så mange dygtige ufaglærte i detailhandel, byggeri, hotel og restaurant, som hvis muligheden havde været der, kunne have fået anerkendelse for deres kompetencer løbende og sat sammen – en uddannelse i praksis.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *